Cabomba aquatica

 

Layouts indeholdende denne plante

En meget populær sydamerikansk stængelplante på grund af de smukke fligede blade. Stænglen vokser meget hurtigt og kan blive 30-80 cm høj og 5-8 cm bred. Velegnet som hjælpeplante ved opstart af akvariet. Det er en af de mindst lyskrævende af Cabomba-arterne, men den volder dog stadig problemer i svagt belyste akvarier. Har man ikke lys nok, kan det anbefales at forsøge med den mindre lyskrævende Limnophila sessiliflora. Man opnår den flotteste resultat, hvis den plantes i grupper. Planten spises lokalt som grøntsag.

Et bundt af stængler eller helt unge planter er samlet med et lille anker. Fjern ankeret og del ud i enkelte planter. Ved stængelplanter fjernes blade på nederste 5 cm af hver stængel samt evt. beskadigede blade. De enkelte planter plantes med passende afstand i bundlaget. Rødder vil hurtigt dannes og planten vokse videre.

 

Planteinfo

Type: Stængel
Oprindelse:Sydamerika
Land eller kontinent, hvor planten er mest udbredt. Kultivar betyder at planten er opnået eller opstået i kultur.
Væksthastighed:Høj
Plantens væksthastighed i forhold til andre akvarieplanter.
Højde:20 - 30+
Plantens middelhøjde (cm) efter to måneder i akvariet.
Lyskrav:Middel
Middel lyskrav for akvarieplanter er ca. 0,5 W/L.
CO2 :Lav
Et middelstort CO2-behov svarer til ca. 6-14 mg/L. Et højt CO2-behov svarer til 15-25 mg/L.