Langt inde i junglen stikker det store træ rødderne ned i en dunkel kilde. Her finder den lille Anubias 'Petite' fodfæste sammen med 'Spiky'-mos. Mossen er især velegnet til at vokse på vertikale rødder. Cryptocoryne 'Tropica' strækker sine brunbrogede blade ud efter lyset fra sin plads under trærødderne. Monosolenium trives såvel i dunkelheden som i lyset nær overfladen - levermossen giver god fylde med de brede blade. En rød kampfisk (Betta splendens) vil være et egnet valg til at give farve og spil i det lille akvarium - udover kampfisken anbefales posthornssnegle, rejer og Otocinclus affinis til at holde akvariet rent for alger.
Tips! Alle de valgte planter er langsomtvoksende og gør akvariet meget pasningsvenligt - efter indkøring vil det være 25 % vandskifte hver anden uge sammen med lidt gødning, og med måneder mellem beskæring af planterne.
Ranunculus trivedes ikke i denne opstilling, den blev derfor udskiftet med Monosolenium på lavasten.