Hygrophila costata

 

Layouts indeholdende denne plante

Planten stammer fra Sydamerika og stænglerne opnår en længde på 25-60 cm og en bredde på 10-20 cm. En populær og nem plante, som er let at holde og passe. Planterne, der sælges i forretningerne, er sædvanligvis dyrket over vand, og de har rundere blade og stor afstand imellem bladsættene. Ved plantning i akvariet får den meget smukke lange og smalle blade. Plantet flere stængler sammen bagest i akvariet skaber Hygrophila costata en flot og graciøs gruppe. Når stænglerne når overfladen bør de klippes tilbage lige over et lavtsiddende bladsæt. De afklippede toppe kan indplantes i akvariet, hvor de hurtigt danner rødder og vokser videre.
Hygrophila costata er tidligere blevet kaldt Hygrophila corymbosa 'Angustifolia'.

 

Planteinfo

Type: Stængel
Oprindelse:Sydamerika
Land eller kontinent, hvor planten er mest udbredt. Kultivar betyder at planten er opnået eller opstået i kultur.
Væksthastighed:Høj
Plantens væksthastighed i forhold til andre akvarieplanter.
Højde:20 - 30+
Plantens middelhøjde (cm) efter to måneder i akvariet.
Lyskrav:Middel
Middel lyskrav for akvarieplanter er ca. 0,5 W/L.
CO2 :Lav
Et middelstort CO2-behov svarer til ca. 6-14 mg/L. Et højt CO2-behov svarer til 15-25 mg/L.