Her viser vi dig hvor du "nu og her" kan lave et flot akvarium - også selvom du er nybegynder! Vi bruger flere AquaDecor-produkter, hvor planterne er vokset fast på mediet, og supplerer med få potter af Echinodorus og Vallisernia. I den ene side er placeret en stor rod med 2 Anubias, og i den anden side en rod med Microsorum og en anden rod med Anubias. Centralt bryder en lavasten med Pogostemon helferi både farver og former, og en smal rod med mos løber over bunden frem mod forrruden. Den halve kokosnød med planter skaber både dekoration og rum for ungefødende fisk. Vallisneria og Echinodorus i baggrunden giver både fylde og hurtig vækst.
TIP! Brug af AquaDecor-produkter giver et hurtigt resultat - og er oftest også meget pasningsvenligt. Flere af plantearterne, som bruges til AquaDecor, er langsomtvoksende og dermed mindre pasningskrævende.
Note: Plante F på stregtegningen er en halv kokosnød beplantet med Anubias og mos, som ikke mere produceres af Tropica.