Mark Evans har aquascapet dette "Iwagumi"-layout. Forrest bruger Mark Hemianthus til at lave det friskgrønne, lave og vitale forgrundstæppe. Mellem Hemianthus og de mørke klipper står totter med Ranunculus. Bag klipperne er et let stængelgardin med Rotala og i siderne, hvor klipperne løber ud i sandet, er totter med Eleocharis.
Mark har påsat blå folie på akvariet og med lyseffekter ved fotooptagelser opnår han sin blå himmel over det friskgrønne layout.
Tip! Marks layout er et godt eksempel på et akvarium hvor brug af få plantevarianter gør at akvariet fremstår stilrent.