Heteranthera zosterifolia

Heteranthera zosterifolia er en særdeles smuk sydamerikansk stængelplante, der udvikler mange sideskud, og derfor hurtigt danner en busket plantegruppe.

Hver stængel bliver 30-50 cm lang og 6-12 cm bred. Bladene får ofte en sort farve på undersiden. Ved kraftig belysning er væksten intensiv og planten bør beskæres inden den bliver så tæt, at der ikke når lys og vandcirkulation ned til de nederste blade. Det er karakteristisk, at der ofte dannes vandrødder på stænglen. Sådanne skud med vandrødder kan let klippes af og plantes i bundlaget.

I åbne akvarier sætter den små blå blomster, hvis skuddene får lov at sprede sig i overfladen.

 

Planteinfo

Type: Stængel
Oprindelse:Sydamerika
Land eller kontinent, hvor planten er mest udbredt. Kultivar betyder at planten er opnået eller opstået i kultur.
Væksthastighed:Høj
Plantens væksthastighed i forhold til andre akvarieplanter.
Højde:20 - 30+
Plantens middelhøjde (cm) efter to måneder i akvariet.
Lyskrav:Lav
Middel lyskrav for akvarieplanter er ca. 0,5 W/L.
CO2 :Middel
Et middelstort CO2-behov svarer til ca. 6-14 mg/L. Et højt CO2-behov svarer til 15-25 mg/L.