Layout 105 (300 L)


 

Teknik

Akvarium: (OWN DESIGN)CUSTOM MADE
Volumen: 300 L
Lys: Light Mas Was LED 4x 30W
Substrat: Tropica Aquarium Soil and Soil Powder
Grus: Tropica Aquarium Soil and Soil Powder
Dekoration: None
Filter: Eheim 3 Pro
CO2: 25mg/L
Gødning (per uge): 100 ml Tropica Specialised per week
Tidsforbrug (timer per uge): 1-2
 af Pedro Rosa

Her er nogle af Pedros overvejelser, da han ville udfordre sig selv med et hollandsk akvarium - efter bogen ...!

Hvorfor hollandsk? Fordi jeg elsker denne stil! Og at skulle overholde visse regler giver nogle udfordringer, som aquascaping ikke giver...

Jeg ønsker desuden at øve mine beskæringsteknikker for stængelplanter og for mange forskellige plantesorter i samme akvarie. Planter har forskellige vækstrater og et akvarie med rigtig mange forskellige planter er en udfordring at få til at se flot og balanceret ud det meste af tiden.

... et hollandsk akvarie handler virkelig om vækst og rigtig placering af vandplanter!!!

Jeg læste en del om hollandske akvarier i månederne op til projektets start for at få indblik i stilen.
Spørgsmålet var, hvad ville jeg?

Jeg vil have en tank som giver et godt førstehåndsindtryk, fantastiske kontraster, et godt perspektiv og dybdeskarphed vel vidende, at dette kun må opnås med ... planter!

Fra min læsning og samtaler med erfarne aquascapere, lavede jeg en lille liste:

- traditionelle fokuspunkter / "reglen om tredjedele"; røde planter skal placeres i overensstemmelse hermed
- aldrig to planter af samme farve (lignende farver bør heller ikke placeres ved siden af ​​hinanden)
- aldrig to planter med samme bladform ved siden af ​​hinanden
- en planteart må ikke gentages
- planter bør placeres i "gader", bredest fortil, smallere bagud, hvor de helst forsvinder bag andre plantegrupper.
  På denne måde opnås en bedre dybde
- målet er at opnå fine kontraster, men også enkelhed.

Det er indlysende, at der skal bruges et stort antal planter for at lave et hollandsk aquascape på 120 cm. Alle disse planter skal styres – ellers er der kaos forude!

For mig var det betydeligt lettere at følge bladform-reglen end farve-reglen!  

Dertil har vi væksthøjderne, som også skal variere fra plante til plante.
Og endelig har vi for-, mellem- og baggrundsplanter ... og holde styr på disse mulige tre rækker vel vidende, at planter skal placeres så de danner "gader" af planter, der bliver smallere bagtil ... Jeg tror, ​​alle kan se vanskeligheden ved at planlægge et hollandsk layout!