Limnophila hippuridoides

Limnophila hippuridoides stammer fra Asien og stænglerne bliver 20-50 cm høje og 6-10 cm brede – oftest med smukt udadbuede skudspidser. En nem plante, som kan tilpasse sig vidt forskellige forhold.
Ved lav lysintensitet og uden tilsat CO2 er stænglerne mindre og bladene grønne med rødviolet underside. Ved optimale vækstforhold, med kraftigt lys og tilsat CO2, bliver stænglerne noget kraftigere og hele bladet rødviolet. Det er en kraftigt voksende plante, som villigt kommer med nye, solide skud fra basis. Udtynding af ældste og længste skud bør foretages jævnligt for at give plads til disse nye skud. Afklippede skud kan plantes i bundlaget og danner hurtigt nye rødder. Ved beskadigelse af blade og stængel dufter planten kraftigt.

 

Planteinfo

Type: Stængel
Oprindelse:Asien
Land eller kontinent, hvor planten er mest udbredt. Kultivar betyder at planten er opnået eller opstået i kultur.
Væksthastighed:Middel
Plantens væksthastighed i forhold til andre akvarieplanter.
Højde:20 - 30+
Plantens middelhøjde (cm) efter to måneder i akvariet.
Lyskrav:Middel
Middel lyskrav for akvarieplanter er ca. 0,5 W/L.
CO2 :Lav
Et middelstort CO2-behov svarer til ca. 6-14 mg/L. Et højt CO2-behov svarer til 15-25 mg/L.