Hygrophila difformis

Hygrophila difformis fra Asien er en smuk og fordringsløs stængelplante som bliver 20-30 cm høj og 6-12 cm bred. En udpræget begynderplante, der tåler vidt forskellige forhold, er let at holde og kan være med til at skabe balance i akvariet fra starten. Den høje væksthastighed er en hjælp ved bekæmpelse af alger, da planten optager mange næringsstoffer fra vandet.

Mangel på mikronæringsstoffer medfører lyse blade, hvilket kan bruges som indikation på, hvornår akvariet skal gødes. I akvariet kan den med sine lyst grønne, fligede blade skabe en meget flot og særpræget gruppebeplantning.

Et bundt af stængler eller helt unge planter er samlet med et lille anker. Fjern ankeret og del ud i enkelte planter. Ved stængelplanter fjernes blade på nederste 5 cm af hver stængel samt evt. beskadigede blade. De enkelte planter plantes med passende afstand i bundlaget. Rødder vil hurtigt dannes og planten vokse videre.

 

Planteinfo

Type: Stængel
Oprindelse:Asien
Land eller kontinent, hvor planten er mest udbredt. Kultivar betyder at planten er opnået eller opstået i kultur.
Væksthastighed:Høj
Plantens væksthastighed i forhold til andre akvarieplanter.
Højde:20 - 30+
Plantens middelhøjde (cm) efter to måneder i akvariet.
Lyskrav:Lav
Middel lyskrav for akvarieplanter er ca. 0,5 W/L.
CO2 :Lav
Et middelstort CO2-behov svarer til ca. 6-14 mg/L. Et højt CO2-behov svarer til 15-25 mg/L.