Riccia fluitans

Akvarieplante dyrket fra vævskultur i lukket bæger.

Riccia fluitans er en lille, kosmopolitisk levermos, som afhængig af forholdene bliver 1-5 cm høj. Riccia er egentlig en flydeplante, men japaneren Takashi Amano har inspireret mange akvarister til at holde Riccia fluitans neddykket under vand. Den holdes nede ved at binde den til en sten med et stykke fiskesnøre. Nye skud søger mod overfladen, så det er nødvendigt lejlighedsvis at studse den med en saks. Under vand trives Riccia fluitans bedst ved CO2-tilsætning, og når vækstbetingelserne er gode, dannes små iltbobler i løvspidserne. Som traditionel flydeplante yder den god beskyttelse for fiskeyngel.

 

Planteinfo

Type: Mos
Oprindelse:Kosmopolit
Land eller kontinent, hvor planten er mest udbredt. Kultivar betyder at planten er opnået eller opstået i kultur.
Væksthastighed:Medium
Plantens væksthastighed i forhold til andre akvarieplanter.
Højde:3 - 5+
Plantens middelhøjde (cm) efter to måneder i akvariet.
Lyskrav:Medium
Middel lyskrav for akvarieplanter er ca. 0,5 W/L.
CO2 :Medium
Et middelstort CO2-behov svarer til ca. 6-14 mg/L. Et højt CO2-behov svarer til 15-25 mg/L.