Lys

Vælg den rigtige lyskilde til dine behov (lumen fremgår af al emballage)
Her viser vi dig, hvordan du omsætter information fra emballagen på lysstofrøret eller pæren til praktisk brug i akvariet.

Tidligere klassificerede man en pære eller et lysstofrør ud fra, hvor meget strøm det brugte (watt). Det gør det imidlertid rigtig svært at sammenligne forskellige slags lyskilder, fordi glødepærer, lysstofrør og LED på dette punkt ikke er direkte sammenlignelige. I stedet bør man finde det tal på pakningen, som angiver hvor mange lumen lyskilden producerer. Lumen angiver nemlig hvor meget lys en given lyskilde afgiver, og altså ikke hvor meget energi den producerer. Værdien står på alle emballager til lysstofrør, pærer, LED mm.

For at gøre det simpelt angiver vi her, hvor mange lumen vi anbefaler per liter vand i akvariet for at vælge planter fra Easy, Medium eller Advanced kategori. 

(20 lumen svarer til 0,5 watt T5 lysstofrør per liter, 40 lumen svarer omtrent til 1 watt T5/liter.)

Hvor meget lys er nok lys?
Det kommer helt an på, hvilke planter du har valgt til dit akvarium. Har du udelukkende "Easy" planter, er 10-20 lumen per liter (svarende til 0,25-0,5 watt T5 per liter) tilstrækkeligt. Til "Medium" planter anbefaler vi 20-40 lumen per liter (0,5-1 watt T5 per liter), mens "Advanced" planter kræver mere end 40 lumen (1 watt T5) per liter.

Billedserien viser samme akvarium (54 liter startersæt) med A) standard T8 rør på 15 watt, B) T5 rør 24 watt samt C) 2 x T5 rør med 24 Watt per rør for at visualisere hvor meget mere lys det giver at bruge T5 røret fremfor T8 røret, samt det at gå fra et rør til to rør.

En simpel og billig måde til at udnytte lyset optimalt er altid at anvende en god reflektor (læs mere om reflektorer nedenfor) samt at sikre, at temperaturen specielt om sommeren ikke bliver for høj inde i lampen (læs mere om lysafgivelse og temperatur længere nede).

Vores anbefalinger i watt/lumen per liter er angivet ud fra mange års erfaring med brug af T5 lysstofrør.

Tabellen viser lysafgivelsen (lumen) fra et 15 Watt T8 rør i et startersæt sammenlignet med sollys og typisk lys i dagligstuen - der er mere lys i akvariet end i stuen, men markant mindre end planterne oplever under naturlige vækstbetingelser.

Mange billige startersæt leveres med en standardlampe uden reflektorer. Heldigvis kan man købe dem separat og eftermontere dem i langt de fleste lamper.

Vores målinger viser at en god reflektor kan give op til 4 gange bedre udnyttelse af lyset. Bemærk at der er stor forskel på hvor gode reflektorerne er - vi har forsøgt at illustrere det med en fotoserie!

Man kan nemt ude i butikken afgøre hvilken reflektor der er bedst. Monter reflektoren på et lysstofrør og se på spejlbilledet af røret i reflektoren. Hvis der ikke optræder sorte bånd i dette spejlbillede, er reflektoren "perfekt". Optræder der imidlertid sorte striber (eksemplet til højre i det øverste billede), er der områder af røret som reflektoren ikke fanger lyset fra - og så bliver lysudnyttelsen mindre. Som tommelfinger-regel er selv en dårlig reflektor (f.eks. Type 1) dog langt bedre end ingen reflektor (None).

Lysmængden aftager markant med afstanden fra lyskilden til bunden, og fra centrum og ud til hjørnerne af akvariet. I dagslys betyder afstanden ingenting, da afstanden til solen er enorm. Men fra kunstlys-kilden er afstanden langt mindre og derfor altafgørende for hvor meget lys planterne modtager.

Vi har lavet en simpel lysmåling på en plade som forestiller bunden af et akvarium med lyskilden 30 cm over pladen. Vi har målt i centrum af akvariet og ude i hjørnerne, samt i 10 cm højde (ligeledes centrum og ude i hjørnerne). Som det fremgår af tabellen er der væsentligt mere lys lige under lyskilden i centrum af akvariet mens lyset aftager drastisk i hjørnerne. Løftes planten blot 10 cm op mod lyset, får den 40% mere lys. Denne effekt har man ikke i hjørnerne på grund af den dårlige spredning af lyset fra kilden (lysstofrøret). Planterne kan nemt løftes op mod lyset ved at placere dem på en rod eller en sten.

De mest lyskrævende planter kan altid med fordel placeres centralt i akvariet, og gerne løftes op mod lyset - mens planter fra Easy kategorien såsom Microsorum og Cryptocoryner vokser fint langs kanterne.

Der findes mange forskellige former for lyskilder lige fra den gammeldags glødelampe, over forskellige typer af lysstofrør, metal-halid lamper og de moderne former for LED lamper.

Figuren viser hvor meget lys de forskellige typer af lamper giver (|---| angiver hele intervallet, boksen angiver 50% af observationerne og den lille vandrette streg er medianværdien). Figuren viser tydeligt at glødelampen (incandescent) er den lyskilde som afgiver mindst lys per Watt den forbruger (lumen per Watt).

Den viser også at de gammeldags T8 rør giver næsten ligeså meget lys per Watt som de mere moderneT5 rør. Hvorfor skiftede mange planteakvarister så til T5 rør, da T5 kom frem for ca. 20 år siden? Det er fordi et T5 rør giver langt mere lys per cm rør end T8 røret. Et 15 Watt T8 rør passer til et 54 L startersæt og giver kun 900 lumen, mens et T5 rør af tilsvarende længde bruger 24 Watt, men det giver så til gengæld 1600 lumen.

Endelig viser figuren at metal-halid-lamper er den lyskilde som giver mest lys per Watt, men den er tæt fulgt af de moderne high output LED lamper. Den største fordel ved de to lyskilder er imidlertid at de fylder meget lidt, så man kan bygge mange enheder ind i en enkelt lampe, og dermed kan man lave et armatur som giver rigtig meget lys. Ser man imidlertid på hvor mange lumen man får per Watt er forskellen dog ikke så stor at den alene kan retfærdiggøre at man udskifter sit armatur til f.eks. LED - men skal man alligevel ud at købe en ny lampe er det måske værd at overveje en LED løsning. Læs mere om LED lys her!

De forskellige typer for sparepærer (LED og fluorescent) giver faktisk markant mindre lys per Watt, men de kan alligevel have sine fordele, hvis man ønsker at lege med lyset i sit akvarium. Disse lamper fås nemlig som spotlights og det kan give flotte effekter hvis man lokalt tilfører mere lys til en lyskrævende plantegruppe.

Lumen, lux og fotonfluks er de mest anvendte enheder for lys i akvariet
Vi forklarer her hvad enhederne betyder.

Lumen, lux og fotonfluks er de mest anvendte enheder til angivelse af lysmængde - vi forklarer her hvad de forskellige enheder angiver.

Lumen angiver hvor meget lys en lyskilde afgiver - mens lux angiver mængden af lys per areal (det samme som lumen per kvadratmeter). Lux er derfor velegnet til at beskrive hvor stor en mængde lys der er til rådighed for en plante på en given placering i akvariet. Standard-lysmålere angiver mængden af lys i lux.

Fotonfluks er den videnskabelig betegnelse for mængden af lys per areal og det angives i antal fotoner per kvadratmeter per sekund (µmol per m2 per s). Oftes angives fotonfluksen kun i bølgelængeområdet 400 til 700 nm, som er netop den bølgelængde planterne kan udnytte (se mere under Hvilket lys bruger planterne). Fotonfluks kan omregnes til lux ved at gange fotonfluksen med 74 for et coolwhite lysstofrør. Faktoren varierer dog fra 33 til 106 alt efter hvilken lyskilde man har.

Det ville være mest ideelt at tale om planternes lysbehov i lux eller fotonfluks, da det er mest relevant for planterne hvor meget lys der når deres blade (lux) - og ikke så meget hvor stærk lyskilden er (lumen). Præcis hvor meget lys planterne har til rådighed er imidlertid primært styret af afstanden til lyskilden; jo større afstand, jo mindre lys når frem (se mere under Afstand til lyskilde).

Hvilket lys bruger planterne? 
Vi viser klorofyls absorptionsspektrum og forklarer planternes lysbehov (rødt og blåt lys kontra dagslys).

Billedet herover viser spektralfordelingen i dagslys. Dagslys rummer i store træk lige dele af det blå, grønne og røde lys.

Planterne bruger imidlertid kun blåt og rødt lys (se figur som viser klorofyls absorption af de forskellige bølgelængder).
 Det er derfor at flere og flere potteplanter i moderne   
 gartnerier dyrkes ved blåt og rødt diodelys, da det er netop de lysspektra som planterne bruger i deres fotosyntese.  Planterne bruger imidlertid IKKE det grønne lys som blot reflekteres - derfor ser vi planterne som grønne.

Som akvarister har vi dog også brug for det grønne lys i akvariet for at genskabe de korrekte farver - uden det grønne lys ville akvariet fremstå violet. Derfor anbefaler vi lyskilder som minder mest muligt om dagslys med en farvetemperatur på 5500 til 6500 °K; læs mere under farvetemperatur og CRI.

Farvetemperatur angives i Kelvin og har stor betydning for gengivelse af farver
Farvetemperatur angives i grader Kelvin (°K) og angiver farven på lyset. Dagslys har en farvetemperatur på ca. 6500 °K, og vi anbefaler derfor lyskilder med en farvetemperatur i området 5500 til 6500 °K. En høj farvetemperatur (> 8000 °K) giver et blåligt skær, og anvendes kun til saltvandsakvarier, mens en farvetemperatur på under 4000 °K giver et gulligt til rødligt skær, svarende til en gammeldags glødelampe.

Farvetemperaturen bestemmer også i nogen grad hvor godt planternes naturlige farver gengives. Mange lyskilder har påtrykt en CRI værdi (colour rendering index), som maksimalt kan blive 100. Indekset angiver hvor godt lampen gengiver en standardiseret farverække. Vælg en lampe med en CRI værdi på minimum 90 for at få de mest naturtro farver på dyr og planter i akvariet.

Billede A viser et planteakvarie, hvor lyskilden har en høj CRI værdi (dagslys), og her er planternes farvegengivelse rigtig flot. Billede B har en lyskilde med lavere CRI, og planterne optræder på dette billede mere grålige.