Mosbroen er et akvarium lavet til Interzoo 2010 til præsentation af nyt website. Mosbroen er lavet af Weeping-mos som er snøret med sytråd fast til rødderne der forbinder de to øer i akvariet. Begge øer har Myriophyllum mattogrossense i baggrunden (hurtigvoksende, større) og Myriophyllum mezianum forrest (mindre og mere langsomt voksende). Echinodorus tenellus danner tæppe fra side til side af akvariet, og centralt er en gruppe Ludwigia glandulosa som et eksempel på en nem, rød stængelplante der kan holdes i en tæt, kompakt gruppe.
Tip! Hyppig beskæring af stængelplanter fremmer kortere afstand mellem bladsæt (mere kompakt vækst) og oftest også længere/smallere blade.
Note: Plante C på stregtegningen er Myriophyllum mezianum, som ikke mere produceres af Tropica. Den kan evt. erstattes af Myriophyllum tuberculatum.