Limnophila sessiliflora

Limnophila sessiliflora er en smuk og fordringsløs plante fra Sydøstasien. Den er et godt alternativ til den lyskrævende Cabomba, idet den kan trives ved temmelig lave lysniveauer. Det er en hurtigvoksende og god begynderplante. Den utrolig hurtige vækst gør Limnophila sessiliflora til en ideel hjælpeplante ved opstart af akvariet.
Stænglen bliver hurtigt over 40 cm. lang og 3-4 cm bred. Planten bliver ofte lidt ranglet, men det kan i nogen grad modvirkes ved at stimulere væksten med CO2-tilsætning. Den er smukkest i en gruppebeplantning, som må beskæres jævnligt. Under gode vækstvilkår sætter den gerne udløbere og spreder sig hen over bunden. De afklippede top- og sideskud kan plantes i bundlaget, hvor de hurtigt vil danne rødder og vokse videre.
Tidligere blev Limnophila sessiliflora kaldt "Ambulia".

 

Planteinfo

Type: Stængel
Oprindelse:Asien
Land eller kontinent, hvor planten er mest udbredt. Kultivar betyder at planten er opnået eller opstået i kultur.
Væksthastighed:Høj
Plantens væksthastighed i forhold til andre akvarieplanter.
Højde:15 - 30+
Plantens middelhøjde (cm) efter to måneder i akvariet.
Lyskrav:Lav
Middel lyskrav for akvarieplanter er ca. 0,5 W/L.
CO2 :Lav
Et middelstort CO2-behov svarer til ca. 6-14 mg/L. Et højt CO2-behov svarer til 15-25 mg/L.